Ønskeskyen Partner

Ny prognose: Det ønsker danskerne sig til jul i år​

Vi er nu klar med årets prognose for danskernes mest populære julegaveønsker. Skønhedsprodukter og tøj bliver det store gavehit hos kvinderne, og danske mænd ønsker sig i høj grad også sportsartikler og elektronik.

Baseret på data fra knap 14 millioner oprettede ønsker på Ønskeskyen de seneste 30 dage kan vi nu løfte sløret for, hvad danskerne ønsker sig til jul i år.

Årets prognose viser, at kvinderne sætter skønhedsprodukter, tøj og tilbehør til boligen højst på ønskesedlen. Foruden tøj og skønhedsprodukter går de danske mænd i høj grad også efter gaver, der indeholder sportsartikler og elektronik.

Sammenlignet med sidste år hitter skønhedsprodukter i år ekstra meget hos danske kvinder. Mod hvert tredje ønske i 2022 er næsten halvdelen af alle oprettede ønsker på kvindernes lister i år produkter som eksempelvis makeup, lip glow og fugtgivende produkter. Samtidig er bøger gledet helt ud af kvindernes top-5-liste. 

Hos mændene er 14 procent af ønskerne elektronik, hvilket kun udgjorde 10 procent af ønskerne i 2022. Smykker er med 6 procent i år – mod kun 2 procent sidste år – ligeledes vokset i popularitet.

Verdensnyhed klar til danskerne​

Men det er ikke alle, der har lige nemt ved at finde på deres julegaveønsker. I september måned lancerede vi funktionen Gavegenerator. Konceptet, som er det eneste af sin slags i verden, giver brugerne mulighed for at se de mest populære gaveidéer og få inspiration til egne ønsker.

Mændenes top-5-liste:

1: Mode (31 procent)
2: Skønhedsprodukter (23 procent)
3: Sportsartikler (20 procent)
4: Elektronik (14 procent)
5: Smykker (6 procent)

Kilde: Ønskeskyen

Kvindernes top-5-liste:

1: Skønhedsprodukter (48 procent)
2: Mode (26 procent)
3: Boligtilbehør (12 procent)
4: Smykker (12 procent)
5: Sportsartikler (1 procent)

Kilde: Ønskeskyen

Hør mere om et partnerskab med Ønskeskyen​

Ønsker du at se, hvordan du med et partnerskab hos Ønskeskyen kan vækste din webshop? Udfyld formularen, så kontakter partner-teamet dig inden for to hverdage.

UDFYLD KONTAKTFORMULAREN