Med en klar ambition om at innovere Ønskeskyen-appen til fordel for både brugere og webshops, er Ønskeskyen nu aktuel med endnu flere nye funktioner. De har til formål at løfte brugeroplevelsen til et nyt niveau, være vigtige eksponeringskanaler for Ønskeskyens samarbejdspartnere og bidrage til at udfordre andre etablerede contentmedier og SoMe-kanaler.
Ønskeskyen har på kort tid udviklet mange nye funktioner, bl.a. Gavegeneratoren, som skal hjælpe brugerne til at blive inspireret på platformen. Nu er det med stor glæde, at vi lancerer vores nyeste tilføjelse til både app og web, Aktivitetsfeedet, der skal give vores brugere en helt ny dimension af Ønskeskyen.
Med en ny fane, “Aktiviteter”, ved siden af Gavegeneratoren kan vores knap 2,8 mio. danske brugere nu scrolle igennem deres feed og holde sig opdateret på nyheder fra både de brands, de følger, og nye aktiviteter i appen foretaget af brugernes ‘venner’ på Ønskeskyen.
“Aktivitetsfeedet er en feature, som vi har glædet os rigtig meget til at lancere. Med en klassisk scroll-funktion skal den give brugerne endnu en ny oplevelse af at bruge appen, hvor det med et brugervenligt design bliver langt nemmere tilgængeligt at blive inspireret af brands, venner og familie,” siger Casper Ravn-Sørensen, CEO i Ønskeskyen.
Samtidig bliver aktivitetsfeedet endnu en vigtig eksponeringskanal for Ønskeskyens partnere da det giver nye muligheder for at kommunikere med brugerne på daglig basis, som man måske kender fra andre SoMe-kanaler såsom Instagram, Facebook, TikTok og lignende.
“Vi har længe villet give vores samarbejdspartnere muligheden for at komme nemmere i kontakt med deres målgruppe på Ønskeskyen. Det er nu en realitet, og vi ser frem til løbende at udbygge aktivitetsfeedet i tæt samarbejde med vores partnere og på baggrund af deres oplevelse med den nye funktion,” siger Morten Bjørn Mortensen, COO i Ønskeskyen, og tilføjer:
“Som alt andet på Ønskeskyen handler det om produkterne og om at præsentere dem der, hvor det giver bedst mening for den enkelte. Det gør vi både med Aktivitetsfeedet, Gavegeneratoren og vores mange andre nyere funktioner. Og det stopper ikke her, for 2024 bliver året, hvor vi virkelig introducerer personaliseret indhold via AI på Ønskeskyen,” afslutter Morten Bjørn Mortensen.
Også flere og flere både danske og udenlandske webshops har kigget Ønskeskyens vej i løbet af året.
”Vi er rigtig glade for, at så mange danske webshops ser værdien i et samarbejde med os. Samtidig er det bestemt ikke kun inde for landets grænser, at vi sætter gode partnerskaber i søen, og i 2024 fortsætter vi vores rejse med at lave nye strategiske samarbejder på tværs af landegrænser,” siger Morten Bjørn Mortensen og fortsætter:
”Vi slutter 2023 af med nogle virkelig gode resultater og en masse spændende projekter i pipelinen, og det kan vi særligt takke alle vores dygtige medarbejdere for,” afslutter han.
Ønsker du at se, hvordan du med et partnerskab hos Ønskeskyen kan vækste din webshop? Udfyld formularen, så kontakter partner-teamet dig inden for to hverdage.