Hos Ønskeskyen arbejder vi løbende på at optimere vores platform og samarbejde med vores partnere. Nu er vi glade for at dele resultaterne af et vellykket trepartssamarbejde med By Livi og marketingbureauet DVISIONMEDIA. Sammen har vi implementeret en række funktioner, der har øget engagementet og skabt markant vækst i antallet af ønsker og konverteringer på platformen.
60% af alle ønsker kommer gennem AI-anbefalinger
Over 60% af ønskerne fra By Livi kommer gennem Ønskeskyens AI-anbefalinger – en model, som leverer produktforslag baseret på brugernes præferencer og adfærd. Samarbejdet mellem Ønskeskyen, By Livi og DVISIONMEDIA har været en afgørende faktor for denne vækst. DVISIONMEDIA har spillet en væsentlig rolle i partnerskabet ved bl.a. at sikre god lagerstyring med hjælp fra Ønskeskyens data og samtidig fremme de allerede populære produkter for yderligere at styrke platformens anbefalinger i de vigtigste målgrupper.
Nye funktioner, flere ønsker
I løbet af 2024 har følgende funktioner bidraget til at øge antallet af ønsker fra By Livi markant:
Ønskeknap: Denne funktion har ligeledes ført til tusindvis af nye ønsker. En enkel, men effektiv funktion, der gør det lettere for brugerne at tilføje produkter direkte til deres ønskeliste fra By Livis webshop.
Pris- og lagernotifikationer driver væksten
Platformens funktioner har ikke blot øget antallet af ønsker, men også bidraget til højere konverteringsrate og større omsætning. En væsentlig faktor bag denne succes er pris- og lagernotifikationer. Ved at give kunderne besked, når en ønsket vare falder i pris eller kommer tilbage på lager, skaber notifikationerne et stærkt incitament til at handle, hvilket har resulteret i en forbedret konverteringsrate.
Vi ser frem til fortsat at støtte By Livi i deres vækstambitioner – også internationalt. Med adgang til over 7 millioner brugere på tværs af markeder i udlandet ligger der et stort potentiale i at nå nye internationale kunder og skabe øget synlighed.
Boost din vækst med data-drevne løsninger
De rette teknologiske løsninger kan drive vækst og engagement på platformen. Ved at kombinere AI-anbefalinger, interaktive funktioner og en brugervenlig shoppingoplevelse kan brands sikre sig en stærkere tilstedeværelse og øge salget markant hos Ønskeskyens 3,3 mio. danske brugere.
Vil du vide mere om, hvordan din virksomhed kan få succes med vores funktioner? Kontakt os i dag for at høre mere om dine muligheder!
Ønsker du at se, hvordan du med et partnerskab hos Ønskeskyen kan vækste din webshop?
Udfyld formularen, så kontakter partner-teamet dig inden for to hverdage.